OM MIG

Om mig selv

Jeg hedder Lene og er 57 år gammel. Jeg er et åbent og ærligt menneske, med store personlige værdier f.eks. stor tålmodighed, respekt, ansvar og kærligt overskud.

Jeg har gennem 18 år været ansat som kommunal dagplejer, og har gennem alle år uddannet mig løbende i form af mange kurser og Pædagogisk Grunduddannelse, og er sikker på at min fremtid skal bruges i det nære og kærlige miljø, som min dagpleje altid kan tilbyde.

Jeg har været dagplejer/børnepasser i 28 fantastiske år.

Min fritid bliver blandt andet brugt på familien, løbeture, ture med min mand på motorcykel og dejlige gåture.

Da jeg i rigtig mange år har lært førstehjælp, har jeg sagt ja til at være næstformand for SmS Hjertestart i Region Nordjylland. Her giver jeg gerne andre min hjælp i til alle i nød.

 

Mit værdigrundlag

Jeg tror på, at alle børn har ret til et liv i glæde og kærlig nærhed med voksne, som altid ved, hvad de har med at gøre. Børn har krav på daglig udvikling i et tempo, som de selv bestemmer og som giver dem glæde og lyst til nysgerrighed. Kærlig omsorg og tryghed giver det enkelte barn lyst til at prøve kræfter med alle mulige forskellige udfordringer. Jeg tror på, at hvis jeg giver mulighed for frihed til at udforske verden, og støtte der, hvor det falder barnet svært, så bliver barnet fyldt med selvværd.

Jeg mener også, at små børn lærer gennem leg, og at de skal præsenteres for mange forskellige redskaber, så som legetøj, kravleredskaber, sang, instrumenter og ikke mindst naturen, som fylder os alle med nysgerrighed.

Endvidere kan jeg gøre opmærksom på, at jeg naturligvis vægter tavspligten højt, og forventer at det går begge veje.

 

Min familie

Jeg er gift med Ove, som er ansat hos Vennelyst i Hjørring som landmåler. Ove elsker at køre motorcykel, og viser den gerne frem til børnene. Endvidere er vi så heldige, at han også er Brandmand, hvilket gør, at vi ofte kan se brandbilerne. Ove rummer også rigtig mange kærlige værdier, som vi alle bare elsker. Han er vores helt, oggiver os overskud og megen glæde.

Vores søn hedder Jimmi. Han er 27 år og bor i Ålborg. Han kommer tit på besøg til stor fornøjelse for os alle.